Sælg din viden online

Velkommen til TeachEasy. Jeg hjælper dig, som er terapeut, coach eller behandler med at sælge din viden online, så du kan få et mere fleksibelt arbejdsliv, tiltrække flere klienter og omsætte for mere.

Jeg kan hjælpe dig med …

Digital læring

Tiltræk klienter uafhængigt af, hvor de er henne i verden, og lad flere få gavn af din viden ved at tilbyde e-læring, onlinekurser eller andre digitale forløb.

Jeg rådgiver dig om, hvordan du:

  • Designer dit læringsprodukt
  • Skaber engagerende indhold
  • Vælger den rigtige kursusplatform

Hvis du allerede har et onlineforløb, der ikke har solgt, som du forventede, hjælper jeg dig også gerne med at optimere det.


Få mere info om digital læring >

Hjemmesider

Stå stærkere online og tiltræk nye klienter mere effektivt med en hjemmeside, der understøtter dit salg. Alt indhold bliver skræddersyet til netop din virksomhed.

Jeg tilbyder:

  • Webstrategi
  • Udvikling af arkitektur, design og tekster
  • Teknisk opsætning

Jeg søgemaskine-optimerer også gerne din side til Google, så nye klienter let kan finde dig online.


Få mere info om hjemmesider >

Kampagner

Fang dine drømmeklienters opmærksomhed online. Uanset, om du vil sælge et læringsprodukt, udvikle din kundekreds eller skaffe deltagere til et (online) event.

Jeg kan hjælpe dig med:

  • Strategi og konceptudvikling
  • Udvikling af indhold til SoMe, e-mails mv.
  • Eksekvering

Ønsker du at automatisere dit salg med funnels, rådgiver jeg dig også gerne om hvordan, og/eller hjælper med at bygge dem.


Få mere info om kampagner >

12-ugers kom i mål-forløb

Skab, lancer og sælg dit digitale læringsforløb

Dette forløb er tilrettelagt til dig, der gerne selv vil udvikle dit onlinekursus eller digitale læringsforløb, men er i tvivl om hvordan. Det er til dig, der – igen – er gået i stå i processen, eller bliver ved med at skyde den foran dig. Og til dig, der allerede har investeret en masse tid i at prøve dig frem, men uden at nå i mål med dit læringsforløb.

I 12 uger arbejder jeg side om side med dig for at sikre, at processen hele tiden forløber glat, og for at støtte op om det, du synes, er særlig svært. Jeg er med dig fra din første løse ide til dit færdige salgbare produkt.

Undervejs får du blandt andet hjælp til at:

  • Komme glat gennem processen
  • Træffe fagligt velbegrundede beslutninger
  • Bevare overblikket og arbejdsglæden – også når du skal håndtere det tekniske og vælge udstyr
  • Nå i mål, så dit kursus kan komme ud i verden og gøre en forskel
  • Sikre, at dit færdige forløb får størst mulig effekt

Du undgår dyre fejl og tidskrævende omveje, og kan til slut lancere et læringsforløb, som både du selv og dine klienter vil elske.

Få mere info om forløbet >

Klippekort

Få støtte til det hos mig, der er relevant for dig – uanset, om det er at udvikle et nyt læringsforløb, optimere din hjemmeside, øge dit online salg, løse tekniske udfordringer eller noget helt andet.

Med et klippekort fra TeachEasy får du hjælp, netop når behovet opstår. Og betaler kun for den tid, du bruger.

Du kan blandt andet bruge dit klippekort til:

  • Teknisk support
  • Sparring efter behov
  • Nye øjne på dit materiale
  • Analyse og design af dit onlineforløb
  • Optimering af dit forløb eller hjemmeside
  • Projektstyring
  • Mindre konkrete opgaver
  • Afgrænsede dele af et større projekt
  • Faste tilbagevendende opgaver

Du vælger selv, om du vil bruge alle klip i kortet på det samme projekt eller fordele dem over flere.

Vælg mellem fire forskellige klippekort

Klippekort er en fleksibel og økonomisk løsning.

For alle klippekort gælder, at der klippes per påbegyndte kvarter – ikke per påbegyndte time. Klippekort strækker derfor meget langt.

Jo flere timer du vælger, desto lavere er timeprisen også:

5 timer/20 klip:  5.500 kr. ex moms
(Timepris: 1.100 kr. Du sparer 500 kr.)

10 timer/40 klip:  10.000 kr. ex moms
(Timepris: 1.000 kr. Du sparer 2.000 kr.)

20 timer/80 klip:  18.000 kr. ex moms
(Timepris: 900 kr. Du sparer 6.000 kr.)

50 timer/200 klip : 40.000 kr. ex moms
(Timepris: 800 kr. Du sparer 20.000 kr.)

Vil du hellere afregne løbende for medgået tid, er min timepris 1.200 kr.

Marie Büchert er en stærk sparringspartner på det kommunikative og formaterne, og samtidig en teknisk projektleder, der får det umulige til at ske. Hvis du drømmer om at lave et onlineforløb, der er fuldt af sanselighed og State of the Art. Et forløb, som bliver et flagskib, du på alle måder er stolt af. Som ikke bare skal sælges, men også være mega fedt for dine kursister. Så skal du vælge Marie til at udvikle det.

Min hjemmeside var forældet, uattraktiv og blev ikke brugt. Men det var en kæmpe hindring for mig, at jeg selv skulle skrive teksterne, hvis jeg skulle have en ny side. Derfor gjorde det en stor forskel, at Marie også kunne klare den del. Hun formulerede teksterne med de ord, jeg selv ville have brugt, så det føles meget personligt. Som om, det er mig selv, der har skrevet dem – bare meget bedre. Nu kan man faktisk finde mig, hvis man søger efter mig på internettet – det kunne man ikke før. Jeg har også fået flere bookinger online, end jeg havde før.

TeachEasy - Jeg er specialist i digital vidensformidling

Jeg er specialist i digital vidensformidling

Jeg hedder Marie Büchert og er digital vidensformidler. Jeg er uddannet kulturformidler fra Københavns Universitet, og har godt 20 års erfaring med hjemmesider, online markedsføring og digital vidensformidling i forskellige brancher.

Jeg har drevet TeachEasy siden 2021, og er også medejer og medstifter af kursusvirksomheden Learn Osteoporosis. Her udvikler vi e-læring og hybride forløb om osteoporose til sundhedsprofessionelle.

For mig handler digital læring og vidensformidling i sidste ende om at realisere drømme. Din drøm om at udvikle din forretning og hjælpe endnu flere med din særlige viden. Og dine klienters drøm om at løse de problemer, de står overfor, så de kan nå et bedre sted hen i livet.

Det er jeg glad for og stolt over at bidrage til.

Få mere info om, hvordan jeg også ville kunne hjælpe dig >

Sådan arbejder jeg

Tæt personlig kontakt

TeachEasy består af mig, Marie, og derfor er det også altid mig personligt, der varetager dine opgaver. For at sikre kvaliteten af mit arbejde tager jeg kun få projekter ind ad gangen.

Individuelle løsninger

Når vi starter vores samarbejde, sætter jeg mig grundigt ind i din forretning og dit særlige fagområde. Jeg skaber individuelle løsninger og tager altid udgangspunkt i din specifikke situation.

Helhedsperspektiv

Jeg arbejder strategisk og helhedsorienteret. Jo bedre din onlineindsats er tilpasset både dine forrretningsmål, dine klienters behov og den sammenhæng, den skal indgå i, desto større effekt vil den få.

Flere fagligheder

Jeg arbejder både på et overordnet strategisk niveau, og på et lavpraktisk niveau med at udvikle tekster, implementere indhold online osv. Det afhænger kun af dig og dine behov, hvor vi lægger vægten.

Vidensoverførsel

Jeg overfører altid viden til dig om den løsning, jeg udvikler for dig, så du efter aflevering er i stand til at administrere den uden hjælp fra hverken mig eller andre eksterne konsulenter. (Med mindre du selv ønsker det modsatte).

Fremtidssikring

Jeg videreuddanner mig løbende, og har et stærkt netværk af specialister med relaterede fagligheder, jeg sparrer med. Det giver nye perspektiver og sikrer, at jeg altid arbejder overens med den teknologiske udvikling.

Kontakt mig gerne for en uforpligtende samtale

Vil du booke et 12-ugers forløb, oprette et klippekort eller vide mere om, hvordan jeg også ville kunne hjælpe dig med at sælge din viden online? Så kontakt mig gerne for en afklarende samtale. Jeg udarbejder også gerne et uforpligtende tilbud på netop dit læringsforløb, hjemmeside eller kampagne.

TEACHEASY v/ Marie Büchert

Redaktionen
Nordre Fasanvej 150 A, 2. TV
DK-2000 Frederiksberg

+45 60 62 74 54
mail@teacheasy.dk

CVR: 30 78 95 47

© 2021-26 TeachEasy